Cupping
Cupping er behandling med glaskopper, som enten sættes på huden over et akupunkturpunkt eller bruges til dybtgående massage af større områder.
Cupping er især godt mod smerter i nakke og ryg, men kan også bruges andre steder på kroppen.
Man må regne med at der kan komme mærker på huden efter en cupping behandling - de forsvinder altid i løbet af et par dage.
Gua Sha
Gua Sha er en metode til at massere steder på kroppen, som er smertefulde og er en ofte ganske effektiv behandling af forskellige muskelsmerter. Behandlingen består i at man med et fladt redskab ofte lavet af ben eller jade systematisk skraber huden i området hvor smerterne er.
Sådan foregår en behandling
Når du kommer til den første behandling skal du afsætte ca halvanden time. Vi laver først en grundig traditionel diagnose og fastlægger behandlingsprincippet. Derefter følger selve behandlingen, som kan bestå af en eller flere af de traditionelle kinesiske teknikker, du kan læse om her på siden. Du betaler ikke ekstra selvom jeg benytter flere forskellige teknikker under samme behandlings session.
Opfølgende behandlinger varer ca en time.
Kort om din akupunktør
Jeg har arbejdet med Traditionel Kinesisk behandling siden 1994. Jeg har drevet min klinik i Ribe siden 2012 og har gennem årene opbygget stor erfaring. Jeg er særdeles grundigt uddannet i såvel akupunktur som i de andre teknikker, jeg anvender i klinikken.
Jeg er RAB godkendt som akupunktør og medlem af den førende brancheforening for akupunktører, har ydernummer i sygesikringen Danmark og anerkendt af diverse forsikringsselskaber.
Praktiserende Akupunktører