Sådan foregår en behandling

Diagnosen

Første gang du kommer til behandling har vi rigtig god tid, og
starter med at lave en Traditionel Kinesisk Diagnose.

Først fortæller du om alt hvad du kan komme i tanke om om dit problem. Derpå stiller jeg en række opfølgende spørgsmål.

Hvis det er aktuelt undersøger jeg den kropsdel der har et problem

Jeg tager også din puls og ser din tunge, som bidrager med hvad jeg kalder "et kig ind i kroppen".

Så stiller jeg diagnosen og vi forsætter med selve behandlingen.

Tunge og puls

Når jeg tager din puls varer det et par minutter. Her måler jeg ikke alene hastigheden, men analyserer også tre forskellige positioner i tre forskellige dybder på begge håndled. På den måde tilføjes yderligere oplysninger om din krops funktion og tilstand.

Også tungens udseende giver værdifulde oplysninger om din krops funktion, og kan bekræfte eller udelukke forskellige ubalancer.  
(Du bør ikke børste din tunge før behandlingen)

Behandlingen

Gennem diagnosen er vi nu nået frem til behandlingsprincippet, som afgør hvilken behandling, der vil egne sig for netop dig.

Den kan udover akupunktur omfatte en eller flere af de forskellige tekniker du kan læse mere om her på siden.
 
Selve behandlingen varer 20 - 30 minutter. Du mærker kun et meget lille prik og når nålene er sat i punkterne, ligger du i ro og mag og slapper af.
Det opleves af de allerfleste som meget behageligt og interessant. Du er naturligvis fri til at stille spørgsmål undervejs.

Traditionel Kinesisk behandling er kendt for at have meget få bivirkninger. Hvis du mod forventning alligevel oplever ubehag under eller efter behandlingen, skal du straks fortælle mig om det, så jeg kan tage mig af det på bedste måde.

Efter behandlingen

Min erfaring er, at nogle få patienter føler en meget kortvarig stivhed eller lidt svimmelhed umiddelbart efter behandlingen.  Oftest er der også er en generel følelse af afslappelse og god energi.

Nogle føler med det samme, at symptomerne er aftaget, for andre går der lidt længere tid.

Det er altid en god ide at slappe af og drikke godt med vand i timerne efter behandlingen.  

Der er som regel brug for flere behandlinger, så når en behandling er afsluttet aftaler vi næste tid.

Betalingen foregår med kontanter eller med mobilpay.

Klinikken er åben alle hverdage efter aftale med dig.

Kontakt mig for en uforpligtende snak

51904438